Overdrevet import af arbejdskraft øger fattigdommen og skader økonomien

Hvorfor ansætter arbejdsgiverne østarbejdere mens arbejdsløsheden stiger? Hvordan påvirker den importerede arbejdskraft arbejdsløsheden? Hvordan påvirkes vores realløn af arbejdskraftimporten? Hvordan påvirkes vores arbejdsvilkår? Hvilke konsekvenser har importen af arbejdskraft for den samlede økonomi? Hvordan påvirkes levestandarden for de fattigste danskere? Hvad er den politiske baggrund for udviklingen mod stadigt stigende import af arbejdskraft? Hvad betyder importen af arbejdskraft for integration af flygtninge?

Introduktion

Vi hører ofte argumentet: Der er arbejdspladser nok, der er tonsvis af østarbejdere, danskerne gider bare ikke at arbejde. Et argument der lyder kækt og fint og sikke en herlig nem løsning ikke sandt? Problemet er naturligvis at denne “løsning” ikke har gang på jord i virkelighedens verden. Denne artikel beskæftiger sig med og forsøger at give svar på, følgende spørgsmål

  1. Hvorfor importerer arbejdsgiverne arbejdskraft mens arbejdsløsheden stiger?

  2. Hvordan påvirker den importerede arbejdskraft arbejdsløsheden?

  3. Hvad betyder importen af arbejdskraft for integration af flygtninge?

  4. Hvordan påvirkes vores realløn af arbejdskraftimporten?

  5. Hvordan påvirkes vores arbejdsvilkår?

  6. Hvilke konsekvenser har importen af arbejdskraft for den samlede økonomi?

  7. Hvordan påvirkes levestandarden for de fattigste danskere?

  8. Hvad er den politiske baggrund for udviklingen mod stadigt stigende import af arbejdskraft?

  9. Den stigende konkurrence om stadigt færre ufaglærte jobs mellem de fattigste grupper i samfundet.

Hvis du er ivrig efter at få hurtigt svar på disse væsentlige spørgsmål, så kan du hoppe direkte til sammenfatningen her.

NB: Langt hovedparten af den importerede arbejdskraft kommer fra østeuropa.Det er ikke hensigten med denne artikel, at gøre østarbejderne til syndebukke. Østarbejderen er presset derhjemme af nøjagtig de samme kræfter som presser os her. Hensigten er nøgternt at ridse en række konsekvenser op af de seneste tolv års stigende konkurrence på det danske arbejdsmarked, affødt af arbejdsgivernes overdrevne import af østeuropæiske arbejdere efter EUs åbning for arbejdskraft fra øst i 2004.

Baggrund – Østaftalen

I 2003 – 2004 vedtog folketinget Østaftalen i forbindelse med EUs udvidelse mod øst. Aftalen gav østarbejdere adgang til det danske arbejdsmarked på en række betingelser. Fx skulle de i begyndelsen søge om arbejdstilladelse. Siden hen blev loven revideret, således at det blev stadig nemmere særligt for overenskomst­dækkede virksomheder, at importere udenlandsk arbejdskraft. Og i foråret 2009 ophørte aftalen helt, sådan at arbejdere fra de østeuropæiske lande i EU fik fri adgang.

Konkurrencen om de danske arbejdspladser og presset på danske arbejds- og lønvilkår er derfor øget ganske betragteligt af to omgange: Da østaftalen blev indført og igen, da den blev afskaffet.

Arbejdsmarkedet som ’Det vilde Østen’

Med Østaftalens ophør, fik danske virksomheder i princippet lov til, at ansætte et ubegrænset antal østarbejdere til lige så lidt i løn, som de kunne slippe afsted med. Det skyldes, at vi ikke har mindsteløn ophævet til lov i Danmark, men blot mindsteløn der hvor overenskomsten dækker. Altså hvor arbejdsgivere og arbejdstagere er organiseret og enige om løn og arbejdsvilkår. Den uorganiseret del af arbejdsmarkedet, er som det ”Vilde Østen”, bortset fra, at størrelsen på de sociale ydelser, i tilfælde af arbejdsløshed, reelt udgør en uofficiel mindsteløn, en nedre grænse, for hvad de fleste danskere vil arbejde for. Men mange østeuropæere kan ikke få sådanne ydelser og vil derfor gerne arbejde billigere og under ringere kår. Således bliver bunden af arbejdsmarkedet skubbet nedad indkomststigen, og besat af fattigt-arbejdende (social-dumping) østeuropæere, endog samtidigt med at arbejdsløsheden er steget.

Politikernes lille ”hemmelighed”

Den situation er der meget forskellige politiske holdninger til. Nogle mener at de sociale ydelse skal ned, så det også kan ”betale” sig for danskere, at arbejde til en meget lav løn. Andre mener ikke at ydelserne skal ned, men at de laveste lønninger derimod skal op, fordi folk med en så lille arbejdsindkomst reelt knokler blot for at kunne overleve i fattigdom. Endelig passer det måske i alt ”hemmelighed” nogen politikere, og de interesser de repræsenterer, ganske fint med en hvis portion billig udenlandsk arbejdskraft. Dels fordi de presser lønnen, og dermed øger profitten / lønkonkurrenceevnen. Dels fordi nogle virksomheder kan opretholde en produktion i Danmark, som måske ellers ville stå for fald. Og endelig fordi en pæn andel af østeuropæerne faktisk bor og betaler skat i Danmark, uden at staten omvendt har haft udgifterne til børnepasning, uddannelse mv. Fra det snævre perspektiv kan østeuropæisk pres på løn og arbejdsvilkår jo fremstå som en fin nationaløkonomisk forretning. Men det er en aldeles misvisende fremstilling, i alt fald i det omfang arbejdsløse danskere holdes udenfor arbejdsmarkedet og med alle de udgifter, der følger med det.

Frygten bliver til virkelighed

I forbindelse med udvidelsen mod Øst i 2004 var mange, særligt de faglige organisationer, bange for udsigten til billige konkurrence. Den frygt afviste partierne bag; Venstre, Konservative, Socialdemokratiet, Radikale, Kristendemokraterne og SF, blankt. Anders Fogh udtalte fx:

Erfaringer fra tidligere EU-udvidelser viser, at der slet ikke kommer en massiv tilstrømning af arbejdskraft, som man har forsøgt at skræmme befolkningen med gentagne gange.

Anders Fogh citeret i: “Politikerne lukkede øjnene for advarsler”

~Fagbladet nr. 3, 2014, s. 32

Og partierne kunne begrunde deres optimisme ved henvisning til belejlige EU-kommissionsrapporter, som forudså, at blot 50.000 østeuropæere ville tage jobs i Danmark indtil 2030. Men, surprise, allerede i dag er her mere end 119.000,. Og altså flere end det faktiske antal bruttoledige danskere i august 2016 (bruttoledige er antallet af arbejdsmarkedsparate og aktiverede kontanthjælps- og dagpenge-modtagere).

Således viste den oprindelige frygt sig mere end begrundet et tiår senere. Når frygten ikke gav anledning til særlig meget politisk ballade tidligere, skyldes det selvfølgelig nullernes samtidige støt stigende højkonjunktur, som kulminerede og næsten fjernede arbejdsløsheden i tiden op til Østaftalens ophør i foråret 2009. Altså før den ny krises alvor var erkendt. Med krisen og den stigende arbejdsløshed, blev importen af østeuropæisk arbejdskraft pludselig ganske problematisk.

Beskæftigelse og flaskehalse

Det er ikke umiddelbart en mulighed, og heller ikke nødvendigvis en fordel, at forbyde østeuropæisk arbejdskraft. Dels er vi underlagt EUs aftale om arbejdskraftens fri bevægelighed, dels er den reelle danske arbejdsløshed kun ca halvt så stor, fordi en del af de arbejdsløse så og sige er i kortvarig transit mellem jobs på et dynamisk arbejdsmarked. Man antager således ”fuld beskæftigelse” ved en arbejdsløshedsprocent på ca 2 svarende til omtrent 60.000 arbejdsløse. Der ville med andre ord værre en stor mangel på arbejdskraft (119.000 – 60.000 = 59.000), og følgelig tab af produktion, vækst og skatteprovenu, hvis her ingen østeuropæere var.

Hvor arbejder de?

Cirka 80% af østeuropæerne arbejder indenfor følgende fem sektorer:

  1. Rengøring

  2. Landbrug, Skovbrug og Fiskeri,

  3. Bygge og Anlæg

  4. Industri

  5. Hotel og restauranter.

Illustration af fordeling og vækst af østeuropæisk arbejdskraft i Danmark – kilde: DR.dk:
Illustration af fordeling og vækst af østeuropæisk arbejdskraft i Danmark – kilde: DR.dk:

Som det ses af grafikken ovenfor er antallet af østeuropæiske arbejdere steget voldsom siden krisen alt i mens arbejdsløsheden altså også er vokset. Det indikerer, at en del arbejdsgivere ansætter østeuropæere frem for danskere og der igennem øger ledigheden.

Hvorfor ansætte østeuropæere på bekostning af danske arbejdere?

I pressen støder man meget ofte på historier om endnu en virksomhed, som ingen ansøgere har til ledige stillinger. Disse historier afsløres oftest (hvis ikke altid?) som falsummer, Men i den største reelle undersøgelse af virksomheder (Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft”, Søren Kaj Andersen og Jonas Felbo-Kolding, FAOS 2013), som faktisk benytter østeuropæisk arbejdskraft, angiver kun 6 procent som vigtigste motiv, at de ikke havde danske ansøgere. Mens 42 procent angiver som vigtigste motiv, at de ikke havde ”kvalificeret” dansk arbejdskraft. Men med kvalificeret arbejdskraft, menes sjældent faglige kompetencer, men snarere fleksibilitet i relation til arbejdsvilkårene:

Dette handler tilsyneladende ikke om egentlige faglige kompetencer, men om at østeuropæere bliver oplevet som bl.a. ’mere arbejdsvillige’, har ’mindre sygefravær’. Og bliver anset for ’mere fleksible i forhold til tilrettelæggelse af arbejdstiden’.
~Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft”, Søren Kaj Andersen og Jonas Felbo-Kolding, FAOS 2013

Arbejdsgivernes svar beviser så og sige rigtigheden af fagforeningerne påstand om, at arbejdsgivernes prioritering / udnyttelse af østeuropæisk arbejdskraft skaber et negativt pres på de arbejdsvilkår, den danske lønmodtager / fagbevægelse har opnået gennem tiden. Desuden viser den, at der ER fagligt kvalificeret danske ansøgere til jobs, hvor de overenskomstmæssigt aftalte arbejdsvilkår ikke er til diskussion.

Hvad med lønnen?

Undersøgelsen indikerer således kraftigt, at det ikke er størrelsen på de sociale ydelser eller fordi det ikke kan betale sig for danske arbejdsløse at arbejde, at mange virksomheder har ansat østarbejdere.
Nogle politikere hævder gerne, at hvis man sætter de sociale ydelser ned, så vil fx danske kontanthjælpsmodtagere få de lavtlønnede jobs i stedet for østeuropæerne. Men det stemmer ikke overens med arbejdsgivernes primære motivation, for at hyre østeuropæere. For kun 7 procent af virksomhederne i ovennævnte undersøgelse angiver en lavere løn, som deres primære motiv for at foretrække østeuropæisk arbejdskraft (”Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft”, Søren Kaj Andersen og Jonas Felbo-Kolding, FAOS 2013). Og faktisk tjener østeuropæere i danske virksomheder gennemsnitligt lidt mere i grundløn end overenskomsten og således betydeligt mere end indkomsten på kontanthjælp. Til gengæld er det tvivlsomt om de østeuropæiske arbejdere får diverse tillæg mv. i samme omfang som de danske kolleger.

Undersøgelsen indikerer således kraftigt, at det ikke er størrelsen på de sociale ydelser eller fordi det ikke kan betale sig for danske arbejdsløse at arbejde, at mange virksomheder har ansat østarbejdere.

Det forholder sig dog helt anderledes med private, typisk husejeres, kortvarige ”ansættelser” af østarbejdere til håndværker- opgaver mv. Her er lønnen ofte langt under overenskomst.

De fattigst arbejdende er blevet fattigere

Selvom gennemsnitslønnen for den østeuropæiske arbejdskraft i danske virksomheder, som nævnt, er lidt over overenskomst, så har den stigende konkurrence om arbejdet uden tvivl betydet nedgang i løn og beskæftigelse og følgelig levestandard for fattige danskere. Det rammer de ufaglærte hårdest, fordi en stor del af østeuropæerne netop er i brancher domineret af ufaglært arbejdskraft (”Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft”, Søren Kaj Andersen og Jonas Felbo-Kolding, FAOS 2013). Denne effekt forstærkes i øvrigt af det pres på mindstelønnen der opstår, når de sociale ydelser konstant forringes.

Det forhold, at mange østeuropæere arbejder ufaglært, betyder selvfølgelig, at hvis arbejdsgiverne importerede færre østarbejdere, ville flere danskere selvfølgelig komme i arbejde, fordi det ikke er flaskehals-kompetencer, der er afgørende. Østarbejdernes indflydelse på lønudviklingen er det til gengæld sværere, at sige noget præcist om. For der findes ingen endelig empirisk dokumentation. Det er dog indlysende, at reallønnen i de relevante brancher er noget lavere, end den ellers ville have været. Således udtaler selv en arbejdsgiverrepræsentant, cheføkonom Bo Sandberg fra Dansk Byggeri:

Der er ingen tvivl om, at tilstedeværelsen af østarbejdere i Danmark selvfølgelig også har været med til at disciplinere lønudviklingen.

I arbejdspapiret ”Det danske arbejdsmarked og EU-udvidelsen mod øst” når man frem til, at for hver procent indvandre-andelen stiger, falder lønnen også 1 procent (”Det danske arbejdsmarked og EU-udvidelsen mod øst”, S. 53, Nikolaj Malchow-Møller, Jakob Roland Munch og Jan Rose Skaksen, Gyldendal 2009). Hvilket over en tiårig periode har medført lønnedgang særligt for de lavestkortest uddannede, som det fremgår af grafikken nedenfor.

beregnet-loenfald-som-faelge-af-indvandring-fra-95-til-05

Søjlerne udtrykker forskellige underkategorier af uddannelses- og arbejdsmæssig erfaring. Kilde: ”Det danske arbejdsmarked og EU-udvidelsen mod øst”, S. 53, Nikolaj Malchow-Møller, Jakob Roland Munch og Jan Rose Skaksen, Gyldendal 2009.

Beregningerne ovenfor er ikke baseret på alene på østeuropæisk arbejdskraft, men på indvandrere generelt. Og da arbejdsgiverne foretrækker ØEA, er der grund til at tro, at de udgør en større konkurrencefaktor og dermed presser lønnen endnu mere. Således påpeger norske forskere også, at lønudviklingen helt tilbage fra 70èrne fulgte den økonomiske udvikling netop indtil 2004, hvor arbejds-importen fra øst for alvor tager til. Og fra 2004 til 2012 er lønnen fx reduceret med 20% i de Norske Bygge og Service-fag, skriver de. Tendenser som ifølge lønekspert Jørgen Stamhus fra Aalborg Universitet også gør sig gældende i Danmark.

I forhold til lønpres skal man også være opmærksom på, at udstationeret arbejdskraft, som arbejder i Danmark via udenlandske firmaer, sandsynligvis tjener betydeligt mindre og ofte arbejdere under langt ringere kår, og følgelig er næsten umulig for danske arbejdere at konkurrere med. Denne trussel er primært kendt fra store bygge- og anlægsprojekter og udgør altså ikke et bredt problem. Som nævnt får de østeuropæiske håndværkere som husejerne gør brug af ofte også en markant lavere løn, som der nok sjældent bliver betalt fuld skat af. Desuden er den løn som ovennævnte undersøgelser forholder sig til, grundløn for samme type arbejde. Det er derfor sandsynligt at indkomstforskellen til danske arbejdere stiger yderligere, hvis der også medtages andre forhold som overarbejdsbetaling, pensionsopsparing osv..

Presset fra arbejdsgivernes import af arbejdskraft fra østeuropa har altså skubbet tusindvis af danske lønmodtagere ud i arbejdsløshed, samt skabt en endnu lavere realløn / levestandard end ellers, særligt blandt de dårligst uddannede og fattigste.

Importen af arbejdskraft mindsker integrationen af flygtninge

I den offentlige debat om flygtninge og indvandrere fra ikke europæiske lande, peger mange politikere og eksperter på arbejde som den væsentligste kilde til integration. Man har derfor stor fokus på, at presse flygtninge ud på arbejdsmarkedet via lavere sociale ydelser. Langt mindre fokus er der på, at den samtidige og skærpede konkurrence fra Øst rammer flygtningene særligt hårdt. Arbejdsmarkedsforsker Jonas Felbo-Kolding skriver i en artikel til Altinget:

Relativt ressourcestærke øst- og centraleuropæere udkonkurrerer i disse år relativt ressourcesvage flygtninge og indvandrere i brancher, hvor de tidligere har kunnet finde arbejde.

Den stigende import af ØEAarbejdskraft fra østeuropa, betyder altså, at færre flygtninge integreres via arbejdsmarkedet med de relativt større problemer og udgifter (fx sociale ydelser), som følger heraf.

Der er i det hele taget en voldsom og stigende konkurrence mellem såkaldt svage grupper om de ufaglærte jobs. Dels bliver der færre jobs, grundet den teknologiske udvikling, dels byder både arbejdsløse, herunder flygtninge og indvandrere, østarbejdere og SU-modtagere ind på disse jobs. Sættes SUen ned, som regeringen har proklameret, øges konkurrencen yderligere og det bliver endnu sværere for de arbejdsløse, at få et ufaglært fuldtidsarbejde eller bare indfri 225 timers-reglen.

Kan det betale sig samfundsøkonomisk?

Næh…

For selvom reallønnen for de fattigst arbejdende, er endnu mindre end den ellers ville have været og lønkonkurrenceevnen følgelig større, skal der også tages højde for, at en øget arbejdsløshed pga konkurrencen fra Øst betyder øget udgifter til sociale ydelser, aktiverings-karrusel og sociale og psykiske problemer. Forhold som ministeriernes regnemodeller i øvrigt slet ikke tager højde for. Det betyder, som vi så, også større problemer med og udgifter til, integration af flygtninge, og desuden falder falder efterspørgslen, og her igennem vækst, beskæftigelse og skatteprovenu, både fordi reallønnen som vist falder og fordi en del af østarbejderne selvfølgelig tager deres tjente penge med hjem. Endelig betyder det konstant store udbud af billig arbejdskraft, ifølge den Norske forsker Roger Bjørnstad, at virksomhederne investerer mindre og produktivitetsudviklingen dæmpes. Og at netop produktivitetsudviklingen er afgørende for den økonomiske udvikling, er der i alt fald enighed om blandt økonomer. Faktisk mener økonomen Bjørnstad, at det stigende antal østarbejdere ikke bare er en ulempe, men en regulær udfordring for velfærdsstaten. Han begrunder denne iagttagelse således:

– Vores velfærdssamfund er udfordret, fordi det blandt andet bygger på, at også kortuddannede har en ordentlig løn.
– Når også faglærte og ufaglærte har tjent en høj løn, har det presset produktiviteten i vejret, og det har givet løft for hele samfundet.
– Men når de ufaglærte og faglærtes løn bliver presset, udfordrer velfærdsydelserne incitamentet til at arbejde, fordi de offentlige ydelser bliver mere attraktive.
– Og samtidig falder produktiviteten som følge af indvandringen, fordi virksomhederne får adgang til billigere arbejdskraft og ikke investerer i bedre produktion.
– Dermed får vi problemer med at finansiere vores velfærdssamfund.

De samlede samfundsøkonomiske udgifter som følge af omfanget af virksomhedernes import af ØEAøsteuropæisk arbejdskraft, er altså sandsynligvis langt større end indtægterne. En del af den eventuelt øgede vækst, som følge af en bedre lønkonkurrenceevne via import arbejdskraft, er jo desuden på bekostning af andre danske virksomheder, og slår således ikke positivt ud på betalingsbalancen og nationaløkonomien, men presser til gengæld disse virksomheder til at agere på samme vis.

Konklusioner

a) Hvorfor importerer arbejdsgiverne arbejdskraft mens arbejdsløsheden stiger?

Arbejdsgiverne synes at foretrække østeuropæisk arbejdskraft fordi østeuropæiske arbejdere ofte er i en situation hvor arbejdsforhold og -vilkår er underordnede, bare der kan tjenes en løn. Andre årsager er eller kan være lavere lønningsniveau eller at denne arbejdskraft har kvalifikationer der er i mangel herhjemme.

b) Hvordan påvirker den importerede arbejdskraft arbejdsløsheden?

Mange importerede arbejdere er i ufaglærte jobs i DK. Det betyder, at de fleste arbejdsmarkedsparate arbejdsløse kunne og skulle have taget en del af de pågældende stillinger, hvis de var blevet tilbudt dem på danske løn- og arbejdsvilkår.

c) Hvad betyder importen af arbejdskraft for integration af flygtninge?

For så vidt det er sandt, at arbejde er en stærk integrationsfaktor, så hæmmer den stærkt stigende konkurrence fra importeret arbejdskraft integrationen, fordi det netop er de selvsamme ufaglærte jobs der kunne gavne integrationen, der i stedet går til ikke-herboende arbejdskraft.

d) Hvordan påvirkes vores realløn af arbejdskraft-importen?

Importen af østeuropæisk arbejdskraft har uden tvivl mindsket reallønsudviklingen for de fattigste, ganske enkelt fordi jo flere der er om om buddet (arbejdet), desto sværere er det både individuelt og for fagforeningerne at tilkæmpe sig en højere andel af den producerede værdi.

e) Hvordan påvirkes vores arbejdsvilkår?

Når mange ØEA gerne arbejder længe hver dag og sjældent stiller spørgsmål til sikkerhed og overarbejdsbetaling mv., så presses danske arbejdere til enten at give køb på nogle af de rettigheder vi har opnået århundredes arbejdskamp eller finde et andet job, hvis de kan. Arbejdsmarkedet forringes således set fra lønmodtagernes side.

f) Hvilke konsekvenser har importen af arbejdskraft for den samlede økonomi?

Selvom den østeuropæiske arbejdskraft bidrager mere til statskassen end de bruger, så har importen af arbejdskraft uden tvivl en negativ effekt på økonomien fordi:

  1. Den holder mange arbejdsløse udenfor arbejdsmarkedet, hvilket er meget omkostningsfuldt.

  2. Den negative påvirkning af reallønnen betyder lavere efterspørgsel.

  3. Mange ØEA tager størstedelen af deres løn og dermed forbrug med ud af DK igen.

  4. Den mindsker virksomhedernes motivation til produktivitetsudvikling, der som bekendt er et bærende element for den økonomiske udvikling.

g) Hvordan påvirkes levestandarden for de fattigste danskere?

Importen af arbejdskraft har påvirket levestandarden for de fattigste danskere negativt, dels fordi det typisk er dem der bliver sorteper på arbejdsmarkedet, dels fordi det er deres reallønsudvikling som er lavere end ellers.

h) Hvad er den politiske baggrund for udviklingen mod stadigt stigende import af arbejdskraft?

Den politiske baggrund er EU’s udvidelse mod øst kombineret med den fri bevægelighed for arbejdskraften. Man lavede i nullerne en Østaftale og forsikrede folk om at mængden af importeret arbejdskraft ikke ville blive et problem for danske arbejdere – i dag bruges østarbejderne som argument for at danskerne ikke vil arbejde men foretrækker arbejdsløshedsydelser. En absurd påstand med tanke på at arbejdsløsheden i Danmark lige før finanskrisen ikke bare var rekordlav, men faktisk var så lav at man havde troet det teknisk umuligt.

i) Hvilke samfundsgrupper presses især af importen af østeuropæisk arbejdskraft?

Det gør selvfølgelig de arbejdsløse. Særligt de ufaglærte og i særdeleshed flygtninge. Der til kommer, at også de studerende konkurrer om mange af de samme jobs. En faktor som bliver forstærket hvis SUen mindskes. Den østeuropæiske arbejdskraft bruges til at knæsætte og forstærke Danmarks foruroligende ulighedsudvikling, så i virkeligheden er det hele samfundet der presses på sammenhængskraft og en positiv social udvikling.

Afrundende bemærkning

Da man som nævnt ikke uden videre kan lukke grænsen igen og da vi trods alt har brug for en del importeret arbejdskraft, er det i høj grad op til virksomhederne at udvise hensyn til samfundsøkonomien mv, og derigennem på længere sigt også dem selv, ved kun, at ansætte østeuropæisk arbejdskraft når de reelt ikke kan få dansk arbejdskraft til overenskomst. Man kan imidlertid ikke forvente en sådan samfundsmæssig indsigt fra erhvervslivet, der jo oftest har et rimeligt kortsigtet syn på indtjening og ”cost/benefit” og som i øvrigt ikke udbreder det syn til en større sammenhæng end deres egne regnskaber. Det har også negative konsekvenser, når mange helt almindelige husejere ansætter østeuropæisk arbejdskraft til meget lav (ofte sort) løn.

Desværre er der ingen initiativer fra politisk hold der synes at adressere de faktiske forhold. Det lader til at man simpelthen kører efter den helt enkle logik: Lavere lønninger er godt, men glemmer at stille spørgsmålet – for hvem og for hvad? Og man glemmer helt at samfundet skal klare sig godt pga. de mennesker der bor i det – ikke på bekostning af dem.

Mikkel Zøllner Andersen

Add Comment Register



Leave a comment