Ledige stillinger ingen vil tage? Hvor?

I fjernsyn og aviser kan man konstant læse, at arbejdsløse ikke vil tage de jobs der er. "Asger og de langtidsledige", "Dovne Robert" og "Carina" er alle eksempler på medie-kampagner, der skal sælge budskabet om, at arbejdsløse bare ønsker at nasse på systemet. En af de myter der florerer er at der er 'masser af stillinger ingen vil have'. Dette budskab er endog ført frem med falske historier om arbejdsgivere der havde stillinger de ikke kunne få besat.

I arbejdsløshedsdebatten fokuseres ofte på den enkelte lediges motivation. Med Carina-”sagen”, ”Dovne” Robert, “Asger [Aamund] og de langtidsledige”, og senest en ny bølge af urigtige oplysninger fra arbejdsgiverside om hvor svært det er at finde arbejdsvillige danskere, skabes et generaliseret mediebillede af arbejdsløse, som ikke har lyst eller vilje til at finde et arbejde. Myten om den “dovne arbejdsløse” holdes i live, og flere landsdækkende medier kolporterer denne myte uden et kritisk blik på de reelle tal..

Billedet akkompagneres retorisk i den politiske debat af begreber, vendinger og modstillinger, som ”ydere og nydere”, de dovne kræver overfor de hårdtarbejdende leverpostejsmørende orangevestbærende skatteplaget skaffedyr osv.. I interaktionen mellem politikere og medier skabes mere eller mindre eksplicit en fortælling, en dominerende diskurs i samfundet, om at arbejdsløshed er selvforskyldt, fordi man jo godt kan finde sig et job hvis man virkelig vil og at det mest af alt handler om at den enkelte tager sig sammen. Og følgelig må det ”nødvendige” politiske svar være flere krav og forringet vilkår for at motivere individuelt. ”Det skal kunne betale sig at arbejde!”, lyder det næsten enstemmigt fra de fleste politiske partier.

Det korte af det lange er, at selv hvis alle jobs, uanset hvor u-attraktive de måtte være, blev besat, ville langt de fleste stadig være arbejdsløse. Altså op mod 196.000 overfor 9.000 ubesatte jobs.

Men er de arbejdsløses motivation overhovedet en relevant problematisering af arbejdsløshedsproblemet?

Fakta: Antal arbejdsløse

Det præcise antal arbejdsløse kendes ikke, men AKU-ledigheden, som er spørgeskemabaseret er på ca. 196.000, mens bruttoledigheden, som omfatter registrerede dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere er på ca. 153.500 pt.1. Når AKU-ledigheden er markant større kan det fx skyldes, at her indgår mennesker som ikke modtager offentlig forsørgelse, desuden tæller kontanthjælpsmodtagere, som er vurderet til ikke at være arbejdsmarkedsparate, men som alligevel søger fx også med.

Antal opslåede og antal ubesatte jobs

Der er aktuelt mellem 18 – 20.000 opslået jobs2 heraf ca. 9.000 jobs, der ikke er blevet besat indenfor to måneder ifølge virksomhedernes egne oplysninger til arbejdsmarkedsstyrelsen3. MEN hvad angår de 9.000 ubesatte stillinger så erkender 41% af de berørte virksomheder, at de kunne have søgte bedre. Desuden var over halvdelen af de 9.000 jobs, der ikke kunne besættes, kendetegnet ved mindst et af følgende forhold4:

  1. skiftende arbejdstider
  2. aften – nat – weekendarbejde
  3. deltidsarbejde
  4. tidsbegrænset ansættelse.

Reelt er problemet med at rekruttere arbejdskraft forsvindende lille efter krisen, som det ses af figuren nedenfor fra arbejdsmarkedsstyrelsen.

Antal forgæves rekrutteringer over 2 måneder, 1. halvår 2006 – 1. halvår 2013
Antal forgæves rekrutteringer over 2 måneder, 1. halvår 2006 – 1. halvår 2013

Det korte af det lange er, at selv hvis alle jobs, uanset hvor u-attraktive de måtte være, blev besat, ville langt de fleste stadigt være arbejdsløse. Altså op mod 196.000 arbejdsløse overfor 9.000 ubesatte jobs

Motivation

Et forhold, som indikerer at motivation ikke er en relevant problematisering af arbejdsløsheden, er at ledigheden var nærmest ikke eksisterende i 2008. Her var fuldtidsledigheden, som det ses af figur 2 nedenfor, kun en anelse over 2%.

Hvoraf de ca. 2% er udtryk for den ledighed som registreres i forbindelse med jobskifte og således ikke er langtidsledighed. Det kan altså maksimalt have været en forsvindende lille del af de ledige på ca. 0,2 – 0,4 procent, som teoretisk set kan have været så umotiveret at de ikke ville tage et job. Og det synes komplet usandsynligt, at en stor del af de ledige, oven i købet under indtryk af krise og reformer, skulle være blevet mindre motiveret på blot fem år.

fuldtidsledige

Arbejdsløsheden er altså ikke et motivationsproblem i relation til de ledige, men et genrelt beskæftigelsesproblem og dermed et samfundsmæssigt ansvar.

Angående jobåbninger

Det nævnes ofte i arbejdsløshedsdebatten, at der er masser af jobåbninger. Og det er korrekt. Der er intet mindre end 700 – 800.000 om året5! Og ca. hver tredje ansat skifter arbejde indenfor et år. Det er udtryk for det meget fleksible danske arbejdsmarked med korte opsigelsesvarsler, som omvendt også betyder at virksomhederne ikke betænker sig på at ansætte folk så snart de mangler. MEN antallet af jobåbninger må selvfølgelig ikke forveksles med antallet af ledige jobs, som beskrevet ovenfor. Størstedelen af jobåbningerne udveksles så og sige mellem folk, der var i arbejde i forvejen eller kun arbejdsløse i ganske kort tid. Og mange jobåbninger slås ikke engang op, hvilket selvsagt gør det svært for mange ledige at byde ind. Desuden synes det rimeligt at antage, at virksomhederne foretrækker folk med aktuel erfaring, hvilket stiller de unge og de langtidsledige bagerst i jobkarrusel-køen.

Sammenholder man antallet af jobåbninger med antallet af langtidsubesatte stillinger, er det maksimalt lidt over 1% der ikke kan besættes med kvalificeret arbejdskraft indenfor 2 måneder. Og sammenholdt med beskæftigelsen udgør antallet af langtidsubesatte stillinger, ifølge arbejdsmarkedsstyrelsen, blot 0,4%.

Forskellige facts

Der er ca. 2,6 millioner, der har været i minimum en times beskæftigelse inden for en uge. Og ca. 2,1, – 2,2 som er fuldtidsbeskæftiget. Omvendt er der ca. 840.000 offentligt forsørget i den arbejdsduelige alder heri indgår ikke su-modtagere.

Kontanthjælpsmodtagere indgår som alle andre i aku-arbejdsløshedstallet hvis de har været aktivt jobsøgende inden for en måned. I de registerbaseret ledighedstal indgår kun arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 1 svarende til blot ca. 32.000 ude af ca. 212.000 kontanthjælpsmodtagere.

Trækker man førtidspensionisterne og de ledige fra antallet af offentligt forsørget, er der ca. lidt over 400.000 som af mange forskellige årsager ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. I denne gruppe af ikke-aktivt-ledige kan manglende motivation til at få et job teoretisk set godt indgå. Men det er en meget broget skare.

En del er efterlønnere, nogen er på barsel, i aktivering eller under revalidering (uddannelse) eller anden opkvalificering. Og desuden ER en del af disse mennesker faktisk arbejdende via skåne- eller fleksjob. Endelig er der en del sindslidende og misbrugere, som ikke magter et arbejde på grund af indlysende ulykkelige omstændigheder. Tilbage er højest en for arbejdsløsheden og samfundsøkonomien ubetydelig restgruppe, hvor af man kan gøre sig antagelser om, at nogle muligvis ikke ønsker et arbejde.

Samlet set er andelen af mennesker i den arbejdsdygtige alder i Danmark, som er i arbejde (beskæftigelsesfrekvensen), en af de bedste i EU6. Således er antallet som står udenfor arbejdsmarkedet, altså ikke et konkurrencemæssigt problem.

Opsummering

Fokuseringen på den individuelle motivation i arbejdsløshedsdebatten, er altså misvisende og stigmatiserer grundløst dem uden for arbejdsmarkedet. Men for dem der gerne vil legitimere nedskæringer og stramninger af overførselsindkomsterne, er det nok en kærkommen afsporing af debatten.


  1. Ifølge ak-samvirkes fakta-ark september 2013. www.ak-samvirke.dk/artikler/faktaark-dagpengereformen 

  2. Ifølge Danmarks Statistik LS01 

  3. Ifølge arbejdsmarkedsstyrelsen: http://ams.dk/da/Aktuelt/Nyheder/2013/07-03-Rekruttering.aspx 

  4. Ifølge arbejdsmarkedsstyrelsens supplerende undersøgelse om rekruttering på det danske arbejdsmarked. Forår 2013. http://ams.dk/~/media/AMS/Dokumenter/Rekruttering/Surveytillaeg%20pdf.ashx 

  5. Ifølge arbejdsmarkedsstyrelsen: http://ams.dk/da/Aktuelt/Nyheder/2013/07-03-Rekruttering.aspx 

  6. Ifølge Eurostat: http://epp.eurostat.ec.europa.eu/statistics_explained/index.php/Employment_statistics/da 

Mikkel Zøllner Andersen

  • J ,

    der er så mange forhindringer for at kunne 1/finde og 2/ tage et job – også en man helst ikke vil have: de fleste lavelønnet jobs sker på tidspunkter eller steder der kræver at du har en bil… 25 km ud på landet kan du finde arbejdspladser som f.eks. gartnerier, el.l. Offentlig transport dækker ikke de områder og tidspunkter man skal møde på- det hænger ikke sammen, økonomisk at have et arbejde der vil sætte dig i yderlig gæld som aldrig vil kunne indhentes – mens du ikke kan forsørge din familie som du burde, med mad tøj men også fritidsaktiviteter osv..
    NÅR det er sagt du søgte faktisk noget der svarede til din uddannelse, om det var erhvervs- eller akademiudd. til at starte med… men du er fleksibel og viser din vilje til at finde “noget at lave”. Og nu tramper Venstre & Co på dig og din økonomisk elendighed.
    skal vi virkeli reproducere den Amerikanske fiasko?

    Add Comment Register



    Leave a comment