Lavere kontanthjælp sænker levestandarden for de lavestlønnede

Det er ikke de lavestlønnede politikerne tænker på når de argumenterer med at "det skal kunne betale sig at arbejde", det er arbejdsgiverne. Der er nemlig en klar sammenhæng mellem overførselsindkomsternes størrelse og lønudviklingen for de lavestlønnede. Det betyder fx, at lavere overførselsindkomster over tid, giver lavere løn på arbejde og omvendt.

Man spiller de arbejdsløse ud mod de lavtlønnede

Det skal bedre kunne betale sig, at arbejde, lyder det igen og igen fra størstedelen af det politiske spektrum, særligt fra Venstre og Socialdemokratiet. I utallige udtalelser har diverse politikere, direkte såvel som indirekte givet udtryk for, at de lavestlønnede, nærmest er til grin, når man sammenligner deres indkomst med dem på overførsel. Således spiller man de arbejdsløse ud mod de lavtlønnede. Men det kan betale sig at arbejde.

Eksempelvis er det disponible beløb for en enlig kontanthjælpsmodtager på 8.900 kr. og 12.400 kr. for en lavtlønnet (forudsat en brutto løn på 17.700 kr.) – dvs. 3.500 kr. mere om måneden.

Mens det disponible beløb for et gift par med et barn, er på 21.800 kr , hvor en tilsvarende lavtlønsfamilie har 23.900 til bolig og faste udgifter. En forskel på 2.100 kr.(1)

Forskelle der bestemt kan mærkes, i budgetter på den størrelse.

Men selvom der altså er en markant og mærkbar forskel, ønsker en del politiske partier alligevel, at gøre det ”endnu mere attraktivt at arbejde”, som det hedder sig.

Der er sammenhæng mellem overførsler og løn

For at skabe større forskel vil politikerne typisk forringe netto-indkomsten for overførselsmodtagerne (fx via nedsatte ydelser, kontanthjælpsloft, skift i metoden til beregning af overførslernes årlige taktstigning) og / eller sætte skatten ned for dem som er i arbejde (fx via beskæftigelsesfradraget).

Problemet er, at den forskel man rigtigt nok skaber til at begynde med, udhules over tid. Det er fordi, at der er sammenhæng mellem overførslernes størrelse og det mindste arbejdsgiverne kan slippe afsted med, at betale lønmodtagerne. Der er nemlig ingen lovpligtig mindsteløn i Danmark. Der findes overenskomster mellem dem som er fagligt organiseret og diverse virksomheder, men det er frivillige aftaler, som langt fra altid dækker alle indenfor en given branche. Og netop på lavtlønsområderne, er den faglige organisering, og overenskomsternes dækningsgrad, ret lav. Det betyder, at det er overførselsindkomsternes størrelse, som lægger bunden for hvad folk mindst vil arbejde for. Populært siges det således også, at overførselsindkomsterne fungerer som uofficiel mindsteløn. I praksis betyder det altså, at de laveste lønninger til folk, som kan modtage hjælp fra den danske stat, er det stykke højere end overførselsindkomsterne, som rent økonomisk gør det lidt attraktivt at tage et arbejde.

Det vil med andre ord sige, at størrelsen på de laveste lønninger er afhængig af størrelsen på de sociale ydelser.

Lavere overførsler medfører lavere løn på arbejde

Sammenhængen mellem overførsler og lav-løn betyder, at hvis du prøver at øge forskellen, via en nedsat ydelse eller et øget beskæftigelsesfradrag, så kan arbejdsgiverne besætte nye jobs til en tilsvarende lavere løn. Fordi der nu skal tilsvarende mindre løn til, at gøre det økonomisk attraktivt at arbejde. Og i takt med, at stadig flere lavtlønnede ansættes billigere og følgelig bliver fattigere end tidligere, mindskes ironisk nok den øgede forskel ,som politikerne ønskede, at skabe, mellem overførsler og lav løn.

Overførselsindkomstmodtagerne og de lavestlønnede har fælles interesser

Det er, altså i virkeligheden arbejdsgivernes og ikke de lavestlønnedes interesser politikerne varetager, når de forringer overførselsindkomsterne. Tværtimod medfører det over tid, at de lavestlønnede også bliver fattigere.

Men interessant nok virker sammenhængen mellem overførsler og lav løn selvfølgelig også omvendt! Det betyder, at desto højere overførselsindkomsterne er, desto højere løn må arbejdsgiverne betale de lavestlønnede. Det er alt sammen fakta som eksempelvis Rockwool Fondens forskning har påvist. Således skrev Torben Tranæs, forskningschef for Rockwool Fonden, sidste år i et debatindlæg i Berlingske:

”Mens kontanthjælpen fastsættes af Folketinget, så bestemmes lønningerne på arbejdsmarkedet. Det lovgiver vi ikke om. Men lovgivningen påvirker lønnen. Sættes kontanthjælpen ned, falder de laveste lønninger, og sættes kontanthjælpen op, stiger lønningerne. Det kan tage tid, men det vil ske.” (2)

Højere overførselsindkomster skaber altså ganske indiskutabelt også en højere levestandard for de fattigste arbejdende!

Dertil kommer, at det ofte er de mange lavtlønnede, som er i størst risiko for selv at miste arbejdet og i stedet skulle leve på lavere ydelser.

Derfor er det enormt vigtigt, at vi lavtlønsarbejdere og overførselsmodtagere erkender vores skæbnefællesskab, vores fælles interesser, og ikke lader os narre af hverken blå, lyseblå eller falmede ”røde” politikere, der prøver at spille os ud mod hinanden.

Kilder:

1. Beskæftigelsesministeriets beregninger på Familietypemodellen fra oktober 2015.

2. http://www.b.dk/kommentarer/positivt-at-kontanthjaelp-og-lav-loen-ligger-taet

Mikkel Zøllner Andersen

Add Comment Register



Leave a comment