Kontanthjælpsloftet virker mod hensigten

Da kontanthjælpsloftet fjerner eller mindsker boligstøtten for mange kontanthjælpsmodtagere, øges incitamentet, til at søge billigere boliger, som typisk findes i de landsdele, hvor det er sværest, at komme i arbejde. Det er stik mod lovens hensigt.

Intentionen med den ny kontanthjælpslov er, at gøre det mere attraktivt at arbejde, frem for at være på offentlig forsørgelse, via et loft på summen af de samlede offentlige ydelser. At undersøgelse efter undersøgelse har vist, at det faktisk økonomisk kan betale sig, og at der er så mange andre fordele ved at have et arbejde, springer man let hen over. For mange betyder det at boligsikringen fjernes eller mindskes. Men det er som bekendt svært for mange kontanthjælps-modtagere at finde et arbejde. Og hvis folk ikke kan finde et arbejde, så presses de i stedet, til at finde billigere boliger, for at opretholde deres levestandard eller måske bare, for at få budgettet til, at række til det vigtigste. Da de billigste boliger typisk findes der, hvor arbejdsløsheden er størst, det der kaldes ”udkants-danmark”, bliver det, stik mod lovens hensigt, meget sværere for dem som må flytte, at komme i arbejde, end før kontanthjælpsloftets indførelse.

Rådighedsbeløbet skal dække over meget

Beskæftigelsesministeriet har beregnet rådighedsbeløbene før og efter reformen. Hvis man vil vurdere rimeligheden af rådighedsbeløbet, skal man huske, at dette beløb IKKE er, hvad der er tilbage, når alle regningerne er betalt. Tværtimod skal rådighedsbeløbet dække alle udgifter udover husleje, el, vand og varme, egen betaling til daginstitution, som alle er medregnet. Rådighedsbeløbet skal altså dække mad, husholdningsartikler, tøj, sko, forsikring, internet, licens, tv-pakke, tlf. abonnement, evt. afbetaling af gæld, opsparing til indbo når det gamle skal udskiftes og fx børns konfirmation mv., fødselsdage, gaver, fritidsaktiviteter, ferie osv..

Beregninger tager udgangspunkt i urealistisk lav husleje

tabel 1 rådighedsbeløb

I tabellen ses Beskæftigelsesministeriets beregninger på reformens konsekvense for rådighedsbeløb . Det springer straks i øjnene, at enlige forsørgere rammes af hårde nedskæringer, men bemærk også anmærkningerne forneden hvori der står, at der er forudsat en månedlige husleje for enlige uden børn på 2.801 kroner! Det er trods alt nok de færrest enlige, der bor så billigt og i de største byer er det praktisk talt umuligt at finde så billig en bolig. Ergo skabes et pres på de enlige uden børn, for at søge billigere græsgange på boligmarkedet, der som sagt oftest findes der hvor det er sværest at komme i arbejde.

For alle de øvrige familie typer, er der forudsat en husleje på 6.138 kr.. Det kan også være ganske svært at finde fx tre og fire-værelses lejligheder til den pris i de store byer, så der er også her et større pres end beregnet på mange familier.

Tallene er gode nok, de gælder bare næsten ikke for nogen.

Copyright-vanskeligheder gør, at vi desværre er nødt til at manipulere dette billede af finansminister Claus Hjort Frederiksen, der jo selv, ved gentagne lejligheder, har demonstreret at han ikke har noget imod et manipuleret virkelighedsbillede.

Beskæftigelsesministeriets tal er selvfølgelig ikke taget ud af den blå luft. Kigger man udelukkende på husleje-gennemsnittet pr kvadratmeter i de almene boliger, passer pengene nogenlunde. Således viser Landsbyggefondens opgørelse fra november 2015 (Se kilder nederst) en gennemsnitlig årlig kvadratmeter-pris på 774 kr. i de almene boliger. Det svarer til, at enlige uden børn gennemsnitligt kan opretholde en 43,5 kvadratmeter bolig for 2801 kr. pr måned.

Kvadratmeter-prisen for almene familieboliger er lidt lavere, nemlig 741 kr. årligt, hvilket svarer til at den gennemsnitlige kontanthjælpsfamilie efter reformen kan opretholde en bolig på ca 99,5 kvadratmeter.

Det er næppe særlig mange almene-bolig-lejligheder på små fyrre kvadratmeter, og mindre. Derfor virker den forudsatte husleje på 2.801 urealistisk lav for de fleste enlige uden børn, selv når man kun sætter det i forhold til almene boliger. Til gengæld er den gennemsnitlige familie-husleje-udgift nok rimelig sat, altså set på landsplan for de almene boliger.

MEN! Dels bor, særligt dem i de største byer, jo dyrere end gennemsnittet. Dels er det ikke alle som har en almen bolig. Faktisk udgør privatudlejning en næsten lige så stor del af boligmassen som de almene boliger. Og i de privatudlejet boliger er huslejen gennemsnitligt meget større i de største byer. Således viser beregninger fra Home, Realkredit Danmark og boligportal.dk, at en 85 kvadratmeter stor lejlighed i stor-københavn koster 10.906 kr. om måneden i leje. Det svarer til en kvadratmeter-pris på ca 1.540 kr. om året. Altså cirka det dobbelte af priserne på almene boliger. Hvilket selvsagt betyder at kontanthjælpsmodtagere i storkøbenhavn og i Århus (som er næsten lige så dyr) kun kan få omtrent halv så meget plads at leve på som dem i de almene boliger, hvis de altså overhovedet kan finde en bolig.
Der vil altså være et stort pres på dem ,som ikke er så heldig at have en almen bolig, for at finde noget billigere. Og som bekendt kræver det ofte års anciennitet, at få en almen bolig i de største byer. Det betyder alt i alt, at man må formode at mange kontanthjælpsmodtagere har større boligudgifter end beskæftigelsesministeriet forudsætter, og at de ikke umiddelbart kan få en billigere bolig i kommunen, og derfor skabes sandsynligvis et større pres på kontanthjælpsmodtagerne, til at flytte hen hvor der er billigere boliger, men altså også typisk større arbejdsløshed.

Således forringes både levevilkårene og sandsynligheden for at komme i arbejde for de fattigste. Ved mindre, selvfølgelig, at et mirakel indfinder sig, og at udbuddet af arbejde, der matcher kontanthjælpsmodtagerne, pludselig stiger drastisk.

Lidt ironisk kunne problemet imødegås, hvis den samlede ydelse varierede med boligudgifterne alla den boligsikring, som nu frafalder når kontanthjælpsloftet rammes.

Hvad skal det nytte?

Bortset fra at det ikke løser arbejdsløsheden, så er det jo ikke nødvendigvis trist, at folk flytter på landet. Til gengæld tegner der sig et andet ganske trist scenarie for dem som ikke har personligt overskud eller råd til at flytte langt væk, eller som af andre grunde, måske ønsket om uddannelse, er knyttet eller bundet til den by de bor i. En del af dem kan i stedet nemt blive til tørre tal i en stigende hjemløse-statistik. Bag tallene gemmer sig menneskeskæbner, måske misbrug, lidelser og forfald, men også i stadig stigende grad, helt almindelige liv uden øvrige, store, sociale udsving. Liv der ikke havde behøvedes at tage en sådan trist drejning. Og for hvad? Ja, ifølge beregningerne: Alt dette for skide 700 job!

Kilder:

Mikkel Zøllner Andersen

Add Comment Register



Leave a comment