Sandheden om mine tænder

… senere i livet fandt jeg ofte selvdestruktive veje, jeg kunne gå ad. De var tryggere end konformitetens veje, der havde tygget mig i stykker og spyttet mig ud. Når man selv vælger at fucke up, føles det ikke, som endnu en ting der er sket én, men som et statement om, at man endelig selv bestemmer. Når man er blevet snakket hen over, som er man luft, nok gange, når man en grænse, hvor det at søge andres anerkendelse bliver lige meget.


Jeg tænder et lys

For mig er fjenden ikke blot en ung sindsforvirret terrorist, men den omsiggribende frygt og mistænksomhed. Fjenden er fattigdommen, uligheden, polariseringen – de rige bliver rigere, de ubemidlede går til bunds. Fjenden er fundamentalismen og ekstremismen, der affødes af mental og materialistisk forarmelse, af umenneskelige levevilkår og vold, der avler had, terror og krig.