Sandheden om mine tænder

… senere i livet fandt jeg ofte selvdestruktive veje, jeg kunne gå ad. De var tryggere end konformitetens veje, der havde tygget mig i stykker og spyttet mig ud. Når man selv vælger at fucke up, føles det ikke, som endnu en ting der er sket én, men som et statement om, at man endelig selv bestemmer. Når man er blevet snakket hen over, som er man luft, nok gange, når man en grænse, hvor det at søge andres anerkendelse bliver lige meget.



Kære Inger …

Brev til Inger Støjberg: “Da jeg stod dernede i Nyhavn og ikke kunne mere, opdagede jeg at jeg stod der i bukser, undertrøje, bare tæer og intet andet. Nu var jeg sikker på at kulden ville dræbe mig. Så jeg ventede på at døden skulle omfavne mig. Det gjorde ondt. Fysisk ondt. Fysisk smerte har jeg aldrig frygtet, ej heller døden …”